4feetunder opsumerer historien

 

      

 

 

 | Forside | Urner | Materialer Gravsteder | Links | Kontakt os | Om osUrner til dyr |  

 

Historien om bisættelse

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

  

Ligbrænding, kremation, foretages enten over åben ild som rituel dødebefordring eller i krematorium ud fra hygiejniske hensyn. Religiøst er ligbrænding især knyttet til buddhisme og hinduisme i Indien og SØ-Asien med Japan.

I Norden og store dele af Europa var ligbrænding fremherskende i en 1000-årig periode, indtil kristendommen fortrængte den.

Det var i Jernalderen 500 f.kr - 800 e.kr. at det var naturligt at brænde den døde på et ligbål og derefter anbringe knoglerne i en urne, som blev nedsat i grav.

Med 1860'ernes bakteriologiske erkendelse af smitte via grundvandet fik ligbrænding igen betydning.

 

Da kremation fra 1870'erne blev forbundet med fritænkeri, vakte formen kirkens traditionstro modstand.

 

Man stiftede en forening for ligbrænding i 1881, fra 1892 blev kremation lovliggjort, og fra 1910 havde præster tilladelse til at foretage jordpåkastelse før kremation.

 

Ca. fra 1960 kan man tale om en indiskutabel teologisk accept.

 

Det var først i 1975 at begravelse og ligbrænding blev ligestillet ved lov.

 

I begyndelsen af 2000-tallet er bisættelse, efterfulgt af ligbrænding med urnenedsættelse på kirkegården eller stående i en urnehal, den dominerende begravelsesform i Danmark. I år 2008 valgte 41.788 kremationer ud af 54.491 døde – svarende til ca. 77 %.

 

Bisættelse:


En bisættelse er en højtidelighed med efterfølgende kremering (brænding på et krematorium), hvorefter urnen (ca. 8-14 dage senere) kan nedsættes i et gravsted eller stilles i en urnehal valgt af pårørende eller afdøde selv. Jordpåkastelsen foregår i kirken eller kapellet inden kisten føres til krematoriet.

 

Højtidelighed:


Den ceremoni, der afholdes i kirke eller kapel - eller måske foregår ude ved graven - eller i eget hjem kaldes under et: Højtideligheden.

 

Det er pårørende eller afdøde selv, der bestemmer, hvordan og hvor ceremonien skal foregå.

 

Medlem af Folkekirken:


Selvom afdøde var medlem af Folkekirken, kan bisættelsen godt afholdes et andet sted end i kirken, men det skal aftales med den medvirkende præst. Der skal som regel betales et mindre beløb for leje af et kapel, samt for eventuel organist og kor.
Benyttes kirken er det uden betaling, det samme gælder organist og kor. Ønskes bisættelsen afholdt i en anden kirke end afdødes sognekirke, eller med deltagelse af en anden præst end afdødes sognepræst, skal dette aftales med afdødes sognepræst og den anden involverede præst.

 

Ikke medlem af Folkekirken:


Bisættelsen vil ikke kunne finde sted i en Folkekirke, og der vil ikke være en præst til stede, hvilket vil sige, at jordpåkastelse heller ikke kan finde sted. Man kan i stedet arrangere en ceremoni i et kapel, i eget hjem eller eventuelt ude ved graven. Der skal som regel betales et mindre beløb for leje af et kapel, samt for eventuel organist og kor. Nogle kirkegårde tager et ekstra gebyr for køb af gravsted, hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken.

 

Vælg mellem vores smukke og unikke produkter →

 

Det er ikke tilladt at kopiere eller bruge 4feetunders sider og ideer uden 4feetunders skriftlige samtykke. Misbrug og kopiering kan føre til krav om erstatning. Copyright©2017 4feetunder®™ - Alle rettigheder forbeholdes.